Operation & Indlæggelse

Kalundborg Dyreklinik udfører en bred vifte af operationer, både akutte og planlagte operationer. De typiske eksempler på operationer er de ambulante:

På Kalundborg Dyreklinik opererer vi i operationsstuen, ikke i samme lokaler som vi har konsultation, renser bylder og tænder osv.

Tag dette med i betragtningerne når der sammenlignes ydelser og priser ;-).

Hygiejne er også en vigtig del af operationsproceduren....

Under indlæggelse er dit dyr i gode og trygge omgivelser med aircondition og temperatur-regulering efter behov. Vi har videoovervågning på alle indlagte patienter hele døgnet.


Kastration kat:

Kastration af kat er en neutraliseringsform, hvor dyrlægen ved en operation fjerner hankattens testikler. Derved letter man tilværelsen for den hankat, som ikke skal bruges til avl. En stor del af en hankats adfærd er særdeles uhensigtsmæssig, hvis han skal leve som familiekat. En intakt hankat markerer sit territorium med urinstrint, og hankattens urin er meget mere ildelugtende end en kastreret kats. En hankat strejfer særligt i hele sommerhalvåret omkring for at finde hunkatte i løbetid. Derved udsætter han sig for at blive kørt over i trafikken og for slagsmål med andre hankatte og katte, som vil beskytte deres territorium. Hankatten er derved mere udsat for betændte bidsår og bylder, og smitte med de dødelige sygdomme katte-AIDS og katteleukæmi, som dels kan overføres ved bid, dels ved seksuel kontakt. En kastration er derfor en god måde at forebygge visse sygdomme på.

HUSK AT DER HOS KALUNDBORG DYREKLINIK ALTID UDFØRES LASERTERAPI EFTER ENDT OPERATION FOR AT FREMME HELINGEN AF SÅRET.


Fordele og ulemper

Kastrerede katte har en større tendens til overvægt end intakte hanner, så der skal typisk fodres med en smule mindre mængde mad. Foderet skal i bedste fald være beregnet til kastrerede katte, da disse også viser en større tendens til at danne visse krystaller i urinen end intakte hanner. Der er ingen suturer som skal fjernes, og der sker ikke noget ved at katten slikker sig på operationssåret. Det vil en god ide, at du får din kat øretatoveret eller chipmærket, når den alligevel er i narkose.


Kastration hund:

Ofte anskaffer man sig en hundehvalp uden at tænke over, at den hurtigt bliver voksen. En hanhund bliver typisk kønsmoden allerede i 5-10 måneders alderen.

HUSK AT DER HOS KALUNDBORG DYREKLINIK ALTID UDFØRES LASERTERAPI EFTER ENDT OPERATION FOR AT FREMME HELINGEN AF SÅRET.

En kønsmoden hanhund markerer sin kønsdrift på flere måder:

Hunden løfter ben, når den urinerer, øget tendens til strejferi og dominans.


Der kan naturligvis være mange årsager til at ejeren ønsker sin hund kastreret. Det mest almindelige er, at hunden strejfer rundt i kvarteret eller udviser andre adfærdsændringer. Kastration er en ambulant operation, hvor man typisk afleverer hunden om morgenen og henter igen om eftermiddagen. Huden limes typisk, hvilket gør behovet for en krave efterfølgende mindre. Der anlægges et mindre snit foran pungen hvorigennem begge testikler fjernes.


Fordele og ulemper:

Der er en tilbøjelighed til, at kastrerede hunde kan blive en lille smule mere trivelige, så den vil ofte skulle tilbydes ca. 10 % mindre foder fremover. Til gengæld undgår man ofte at hunden strejfer så meget og den kan ofte blive mere rolig.


Hvornår kan hunden kastreres?

I princippet kan hunden kastreres, når begge testikler er til stede i pungen, så det vil typisk være en mulighed når den er 5-10 måneder gammel, afhængig af racen.


Sterilisation kat

Sterilisering af katten er en neutraliseringsform, hvor dyrlægen ved en operation fjerner både hunkattens livmoder og æggestokke. Det betyder, at din kat ikke kommer i løbetid, og at den ikke kan få killinger. Som med hankattene, kan neutralisering forebygge visse sygdomme. Ulemperne ved en sterilisation er, at din kat skal gennemgå en operation under fuld narkose. Men en ung, sund og rask kat tåler langt bedre en sådan operation end en ældre kat, som kan have udviklet livmoderbetændelse eller kræft i mælkekirtlerne, og hvor en operation er nødvendig for at redde kattens liv.


Steriliserede katte har ligesom de kastrerede hankatte lettere ved at blive tykke end ikke-steriliserede katte, men det problem kan man som oftest løse med korrekt fodring efter operationen. Kalundborg Dyreklinik anbefaler at få din kat steriliseret hvis ikke der ønskes killinger. Et alternativ kan være ugentlige P-piller, men der er langt større bivirkninger ved dette end ved en sterilisering.

HUSK AT DER HOS KALUNDBORG DYREKLINIK ALTID UDFØRES LASERTERAPI EFTER ENDT OPERATION FOR AT FREMME HELINGEN AF SÅRET.


Sterilisation hund

Hos Kalundborg Dyreklinik fjerner vi ved steriliseringer altid såvel æggestokke som livmoder, så risikoen for livmoderinfektion elimineres ved operationen.

Efter operationen er der typisk et sår på ca. 2-10 cm, afhængigt af hundens størrelse.

Dette heler hurtigt op, og der skal ikke bæres krave af hunden, da der altid udleveres en bodystocking efter indgrebet, der giver fuld bevægelighed hos tæven.

Økonomisk skelner vi ikke til hvor stor eller lille tæven er, beløbet for indgrebet vil være det samme uanset størrelse, og prisen er altid inkl. smertebehandling i flere dage.

Sterilisering kan udføres alle ugedage efter klientens ønske.

En hunhund (tæve) kommer i sin første løbetid, nar den er mellem 6 og 18 måneder gammel afhængigt af hundens størrelse og race, men også ag årstiden hunden selv er født på. I løbetiden vil tæven typisk bløde 7-14 dage fra skeden med en efterfølgende egentlig brunst ca en uge, hvor tæven meget gerne lader sig parre af hanhunde. En hund, der bløder kan være besværligt for ejeren, men endnu mere besværligt kan det være med alle de løse hanhunde der tiltrækkes til tæven. En evt uønsket parring kan afbrydes de første ca. 6 uger med medicinsk behandling, men det kan være en nem løsning i stedet at få tæven steriliseret inden problemet opstår. En del tæver får desuden en indbildsk graviditet ca 8 uger efter brunsten, der resulterer i ændret adfærd og ofte utilsigtet mælkeproduktion. Jo tidligere i tævens liv man steriliserer den, jo større er ”sidegevinsterne”, nemlig at det nedsætter tævens risiko for brystcancer/kræftknuder og at det helt eliminerer risikoen for livmoderbetændelse, som er en hyppig og alvorlig lidelse for tæverne. Kalundborg Dyreklinik anbefaler at få steriliseret hunden når den er ca. 5-6 måneder (enkelte racer senere), så den slet ikke når at komme i løbetid. Dette vil bedst hindre udviklingen af brystknuder fremover.

HUSK AT DER HOS KALUNDBORG DYREKLINIK ALTID UDFØRES LASERTERAPI EFTER ENDT OPERATION FOR AT FREMME HELINGEN AF SÅRET.


Hvis din tæve eller har været i løbetid, så er det bedste tidspunkt for en sterilisation ca. 3 måneder efter den seneste løbetid.

​HUNDE AKTIVITET

​NYT - NYT - NYT

Rally lydighed

begynder/øvede

ekspert klassen

Hundetræning når det er sjovest! En ny og anderledes måde at samarbejde med din hund og der er fart over feltet.

Læs mere her »

Hundetræning

Et godt samarbejde mellem

hund og ejer.

Læs mere her »

Hvalpe og Basis træning

Hvalpetræningen er tilrettelagt for hvalpe i alderen 2-6 måneder

Basis træningen er tilrettelagt for unghunde 6 mdr.+

Læs mere her »

Information om arrangement

Pris og opstart »

Tilmelding »

Betaling »

​Vi har Grøn Smiley fra

Arbejdstilsynet

​Vurderet 4.6 / 5 stjerner på baggrund af 60 anmeldelser på​ Facebook

​Kalundborg Dyreklinik 

Elmegade 29

4400 Kalundborg ​

Firmainformation

Fax: 59 55 21 23

CVR.:27554571​

Kontakt os

Telefon: 59 55 23 23

E-mail: Skriv til os

Kalundborg Dyreklinik I/S
Elmegade 29
4400 Kalundborg