Kalundborg Dyreklinik udfører nu kiropraktik.

​Dyrlæge Tove Lund Bovbjerg er nu uddannet og eksamineret kiropraktor og tilbyder kiropraktiske behandlinger af hunde og heste


Hvad er Kiropraktik?

Selve benævnelsen ”kiropraktik” kommer oprindeligt fra græsk. Det græske ord "cheir" betyder "hånd" og "praktike" betyder "at udføre". Kiropraktikken er altså ligesom fysioterapi og massage med flere en manuel behandlingsmetode.


Kiropraktik er ikke en behandlingsform hvor man "flytter" rundt på knoglerne. I stedet for påvirker man ved den specifikke manipulation nogle specifikke nerveceller i vævet omkring leddene. Hermed aktiveres reflekser i det omkringliggende væv, og der kan herved genetableres normale forhold i vævet, så spændinger forsvinder. Dette danner alt i alt grundlag for en mere normal bevægelighed.


Sådan virker kiropraktik:

Hvis der sker en forskydning mellem to hvirvler i ryggen som følge af en unormal bevægelse så vil de omkring liggende muskler bliver spændte og ømme. Det øvrige væv i området kan blive inflammeret og hævet. Nerver, som passerer området, kan derved irriteres.


Når nerven sender information til hjernen, som afviger fra det normale, vil hjernen reagere og sende impulser tilbage, som ikke er normale. Herved er der skabt en ond cirkel, og begrebet smerte opstår.


Irriteres f.eks. en nerve i halshvirvlerne, så kan hunden reagere ved at vise smerte lokalt i nakken - "holde hovedet stift". I andre tilfælde vil hunden vise tegn på lammelse i et eller begge forben, altså længere væk fra det sted, hvor årsagen findes.


Hvis kiropraktik kan fjerne nerveirritationen, så er der mulighed for, at nervesystemet kan fungere normalt og hermed mulighed for at lindre eller ophæve smerte.


Kiropraktikundersøgelsen vil ud over en almindelig klinisk undersøgelse mange gange også omfatte røntgen af det område, hvor man mener lidelsen sidder.


Behandling udføres ved specifikke kiropraktiske håndgreb, d.v.s. tryk på rygsøjlen for at genoprette ryghvirvlernes normale funktion og bevægelighed.
I reglen viser hunden ikke tegn på smerte under behandlingen.
Hvis den sygelige tilstand bedres, kan flere behandlinger være nødvendig.
Er der ikke tegn på bedring af behandlingen, må man straks søge dyrlæge.


Symptomer hos hunde og katte

Hos mindre husdyr kan manglende bevægelighed mellem hvirvler i hvirvelsøjlen give forskellige symptomer. De hyppigste er smerte, fejlfunktioner og unormale bevægelsesmønstre.


Sådan erkendes blokader:

  • Akutte rygsmerter ("Hekseskud")
  • Bevægelsesulyst, modvilje mod at gå op ad trapper eller mod at springe op
  • Smerteytringer ved bestemte bevægelser
  • Uspecifikke haltheder, pass gang, slæben med benene, slidte kløer på et eller flere ben
  • Overfølsomhed ved berøring
  • Slikeksem på ben eller poter
  • Tilbagevendende øregangs- eller analkirtelbetændelser
  • Ændret siddeposition ("Puppy Sitting")
  • Dyret lægger sig altid på den samme side
  • Tilbagevendende fordøjelses problemer
  • Urindryp
  • Nedsat præstationsevne


Hos de fleste dyr viser der sig efter en til fire behandlinger en mærkbar bedring. Kroniske problemer kræver ofte flere behandlinger, mens akutte skader som regel reagerer hurtigere på terapien.


Patienter med kroniske sygdomme, såsom artroser, hofteledsdysplasi eller spondyloser, hvor stivhederne mellem hvirvlerne opstår som følge af sygdommen, responderer meget fint på en kontinuerlig terapi med 2-6 mdrs. mellemrum.


Kiropraktikken kan anvendes ved:

  • Hvirvelsøjletraumer
    Efter forudgående røntgenundersøgelse
  • Spondyloser (Forbeninger i hvirvelsøjlen)
  • Cauda Equina Syndrom
  • Diskusprolaps
    Efter forudgående røntgenundersøgelse
  • Slikeksem
    Stivheder i halshvirvelsøjlen
  • Hofteledsdysplasi
    Medfører hos de fleste patienter en stivhed af korsleddet
  • Artroser medfører ofte stivheder i hvirvelsøjlen
  • Ischias irritationer (neuralgier)
  • Tilbagevendende analkirtelbetændelse
  • Tilbagevendende øregangsbetændelse
  • Inkontinens, såfremt den skyldes nedsat ledbevægelighed i lænderegionen
  • Hyperæstesier og paræstesier
  • Uspecifikke haltheder, såfremt de skyldes et problem i lemmerne eller i hvirvelsøjlens led
  • Sportshunde (ved nedsat præstation og efter skader)
  • Ældre patienter
  • Adfærdsændringer (kan være tegn på smerter)
  • Vedligeholdelse af optimal ryg og ledsundhed


RING FOR TIDSDBESTILLING TIL NETOP DIT KÆLEDYR

​HUNDE AKTIVITET

​NYT - NYT - NYT

Rally lydighed

begynder/øvede

ekspert klassen

Hundetræning når det er sjovest! En ny og anderledes måde at samarbejde med din hund og der er fart over feltet.

Læs mere her »

Hundetræning

Et godt samarbejde mellem

hund og ejer.

Læs mere her »

Hvalpe og Basis træning

Hvalpetræningen er tilrettelagt for hvalpe i alderen 2-6 måneder

Basis træningen er tilrettelagt for unghunde 6 mdr.+

Læs mere her »

Information om arrangement

Pris og opstart »

Tilmelding »

Betaling »

​Vi har Grøn Smiley fra

Arbejdstilsynet

​Vurderet 4.6 / 5 stjerner på baggrund af 60 anmeldelser på​ Facebook

​Kalundborg Dyreklinik 

Elmegade 29

4400 Kalundborg ​

Firmainformation

Fax: 59 55 21 23

CVR.:27554571​

Kontakt os

Telefon: 59 55 23 23

E-mail: Skriv til os

Kalundborg Dyreklinik I/S
Elmegade 29
4400 Kalundborg